OTTER Danmarks ApS-  Salgs- og leveringsbetingelser


1. Indledning
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse mellem køber (når køber ikke er privat og købet dermed forbrugerkøb) og Otter Danmark ApS i det omfang de ikke fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale mellem parterne. Disse salgs- & leveringsbetingelser anses som accepterede ved accept af tilbud.
Købers eventuelle egne købsbetingelser finder ikke anvendelse ved køb hos Otter Danmark ApS.
2. Tilbud
Alle tilbud er med forbehold for mellemsalg og er gældende 10 arbejdsdage fra tilbudets dato.
Såfremt køber ønsker særlige specifikationer, skal disse udtrykkeligt angives skriftligt. Det er altid specifikationerne i Otter Danmark ApS. ordrebekræftelser der er gældende.
Produktionsudstyr, dokumenter og lignende, der indgår i grundlaget for et tilbud er altid Otter Danmark ApS' ejendom.
3. Priser
Alle priser er ekskl. moms og under forbehold for evt. lovmæssige ændringer. Alle priser er EXW Otter Danmark ApS' adresse i Kolding.
4. Ordre
Et køb er endeligt, når Otter Danmark ApS ved skriftlig ordrebekræftelse har bekræftet ordren. Herefter kan køber ikke annullere, ændre eller udsætte ordren uden skriftlig accept fra Otter Danmark ApS og da kun mod betaling af påløbne omkostninger.
5. Levering
Levering sker EXW Kolding. Enhver forsendelse sker for købers regning og risiko, uanset om Otter Danmark ApS i henhold til aftale med køber, ved egne folk, eller ved tredjemand, bringer det solgte til køber.
6. Leveringstidspunkt
Leveringstidspunkter er anført i ordrebekræftelsen.
Forsinket levering giver ikke køberen ret til at hæve handlen før efter skriftlig henvendelse til Otter Danmark ApS om at berigtige forholdet og Otter Danmark ApS ikke herefter inden rimelig tid leverer varen.
Hvis forsinket levering skyldes købers forhold, f. eks. at oplysninger til Otter Danmark ApS der er nødvendige for ordrens udførelse ikke er
Otter Danmark ApS i hænde på datoen for ordrebekræftelsen, forlænges leveringstiden tilsvarende.
Hvis forsinket eller mangelfuld levering skyldes hindringer som ligger uden for Otter Danmark ApS' kontrol udskydes leveringstiden i et tidsrum svarende til hindringens varighed, og leveringen til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Såfremt leveringshindringen kan påregnes at ville vedvare i længere end tre måneder, er Otter Danmark ApS dog  berettiget til at annullere en ordre.

7. Betaling
Betalingsbetingelserne er anført på ordrebekræftelsen. Sker betaling ikke rettidigt beregnes rente med 2% pr. påbegyndt måned og kr. 250,00 pr. rykker. Hvis købers betalingsevne efter Otter Danmark ApS' skøn forringes væsentligt efter aftalens indgåelse kan der forlanges kontant betaling ved levering. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod Otter Danmark ApS, som ikke skriftligt er anerkendt af Otter Danmark ApS.
Såfremt levering udskydes på grund af købers forhold, er køber forpligtet til at betale som om levering var sket til aftalt tid.
8.Garanti, mangler og afhjælpning
Såfremt producenten yder en garanti på de leverede produkter formidler Otter Danmark ApS denne garanti videre til køber. Producentens eventuelle garanti vil fremgå af producentens bruger manualer eller af Otter Danmark ApS  faktura.
Køber skal straks kontakter Otter Danmark ApS når en mangel opdages og køber må ikke ved fortsat brug af varen forværre manglen.
Såfremt der inden for et år efter levering skulle kunne påvises mangler ved leverede varer, påtager Otter Danmark ApS sig efter eget valg enten at udbedre manglen, at ombytte varen til tilsvarende vare eller kreditere køberen for den mangelfulde vare mod returnering af denne.
Kan manglen kun udbedres ved at ombytte den fejlbehæftede vare til en kvalitativ bedre vare, kan Otter Danmark ApS fakturere merprisen ved ombytning, køber kan i sådant et tilfælde vælge at få varen krediteret og købet ophævet.
9. Returnering,  ombytning og reparation
Varen kan ikke ombyttes eller returneres uden skriftlig accept fra Otter Danmark ApS og da kun mod betaling af påløbne omkostninger.
Hvad angår varer der størrelsesmæssigt skal passe en person, dykkerdragter, underdragter, hætter, handsker, støvler og andre former for beklædning kan, hvis varen ikke passer den person den er bestilt til og såfremt varen er ubrugt, returneres for ombytning til anden størrelse inden for 14 dage.
Varer der efter aftale fremsendes til Otter Danmark ApS skal fremsendes CIF Kolding. Varer der efter aftale fremsendes til reparation skal være forsikret af køber under transport og under ophold hos Otter Danmark ApS.
10. Ansvar
Otter Danmark ApS hæfter ikke for manglende opfyldelse af sine forpligtelser som følge af forhold som ligger uden for Otter Danmark ApS' kontrol. Otter Danmark hæfter ikke for driftstab, avancetab, tidstab, tabt arbejdsfortjeneste eller noget andet tab der opstår som følge af forsinkelser eller mangler ved det solgte. Otter Danmark ApS hæfter ikke for fejl eller mangler, der kan tilskrives fejlagtig behandling, befordring, opbevaring, montage eller i øvrigt forsømmelse hos andre end Otter Danmark ApS, eller for usædvanligt eller sædvanligt slid og brug. Otter Danmark ApS fraskriver sig endvidere ansvar for produkter, hvori indgår materialer leveret af køber og for produkter fremstillet af køber, hvori indgår materialer leveret af Otter Danmark ApS, medmindre skaden kan henføres til Otter Danmark ApS' produkt.
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret.

Otter Danmark ApS
2. januar 2010